05 april 2009

Nu kan det ikke bliver mere officielt

På Leica's hjemmeside har det siden d. 25/3-2009 fremgået hvad mange længe har ventet - at Leica's R serie er udgået af produktion.
For brugerne er det en trist besked, men man kan passende trøste sig med at R udstyr er af høj kvalitet, og sikkert vil cirkulere på brugtmarkedet i mange år.
Det er mest ærgeligt for dem som holdte fast i R serien i håb om en digital fremtid.

Leica skriver:
For more than 40 years the Leica R-System has played an important role within the Leica product portfolio. However new camera developments have significantly affected the sales of Leica R cameras and lenses resulting in a dramatic decrease in the number sold. Sadly therefore there is no longer an economic basis on which to keep the Leica R-System in the Leica production programme. [se den fulde meddelelse]

Etiketter: ,

05 marts 2009

"R" eller Ikke

Seneste rygte om Leica R serien på The Online Photographer

Etiketter: , ,

27 februar 2009

Lidt mere om R serien

I forlængelse af min indlæg hvor jeg forespurgte til om R serien er død, dukkede dette interview op. Leica's product manager taler om et R10 med autofokus og muligvis full frame. Interviewet er fra Photokina og dermed før finanskrisen slog masser af planer ud af kurs - ikke mindst inden for luksus segmentet.

Etiketter: , ,

14 december 2008

Hvor blev R af?

Den danske Leica importør har opdateret sin hjemmeside, og jeg bemærkede netop at der ikke længere er omtale af Leica R serien. Under 'Spejlrefleks' ses kun omtale af den kommende mellemformat 'S' serie.
Har jeg sovet i timen - er det officielt at R serien er udgået?
Leica's tyske hjemmeside har stadig informationer om R serien, men det er meget længe siden jeg sidst så en 'R' produkt nyhed. Det sidste jeg husker var beslutningen om at stoppe produktionen af digital modulet til R8 og R9, så det kan jo være at der nu blot sælges ud fra lager indtil der er så lidt tilbage at belslutningen gøres officiel?

Etiketter: ,

21 april 2007

Trist for R brugerne: DMR RIP

Det har i længere tid verseret rygter om produktionsstop af det digitale modul til Leica R. Forleden blev det officielt.

Selvom R serien har en flok dedikerede brugere, så har det aldrig været en serie som har givet mening for den udeforstående - i hvert fald ikke på samme måde som M serien, som har en veldefineret nicheplacering på markedet.

Det har således i flere år været lidt af et mysterium for mig hvorfor Leica har sendt så mange R&D resourcer efter R serien. Beslutningen om at stoppe produktionen af DMR modulet uden at stille en afløser i udsigt, er således ikke overraskende for mig, og man fristes til at spekulere på om beslutningen ikke også inden for kort tid vil omfatte hele den filmbaserede R serie - jeg mener; hvor stor en kundegruppe kan der være til analogt fotoudstyr, når markedet er oversvømmet af super billigt brugt udstyr?

Henvisningen til at ejere af R objektiver kan bruge adaptoren til Digilux 3 opfatter jeg som lidt af et febrisk marketing stunt for ikke at tabe alt for meget ansigt - hvis jeg var R bruger ville jeg måske opfatte det som lidt af en fornærmelse.
35mm objektiver i kombination med 4/3 formatet giver en crop faktor på 2 (et 50mm svarer til et 100mm) og det er et velkendt faktum at det feks næsten er umuligt manuelt at fokuserer et Olympus OM objektiv monteret på et E serie 4/3 digitalkamera.
Føler man sig svigtet af Leica, er en bedre vej nok at købe en LeicaR til Canon EOS adaptor, og sætte sine gamle R objektiver på et Canon med bedre og større søger end et 4/3'rds kamera.
Olympus' og Leicas 4/3'rds projekter er spændende med er ærligt talt ikke praktisk kompatible med analoge 35mm objektiver.

Etiketter: , , , , ,