Arrogance i den virkelige verden

Man skulle tro at butikker i mursten er nødt til at give exceptionel service for at overleve i et marked hvor online butikker tilbyder større udvalg og billigere priser, men det var ikke den oplevelse jeg fik hos Photografica en lørdag for 2 uger siden.
I manualen til mit Yashica-D havde jeg læst, at den filterbajonet som sidder objektivet accepterer de såkaldte Bay ø 30 aka Bayonet I aka Bay 1 filtre.
På internettet havde jeg læst at disse Bay 1 filtre er en standard som blev benyttet af mange TLR producenter i midten af sidste århundrede, blandt andet Rollei (-cord og -flex).

I min jagt på en modlysblænde og et grønt filter, faldt jeg over Photografica's online prisliste som listede en Rollei modlysblænde til 300,- og et grønt Rollei filter til 200,-.
Ikke ligefremt billigt, men netop den fysiske butik i nærheden muliggør jo en hurtig købstilfredsstillelse - i modsætning til internettet hvor man skal vente flere dage på at modtage sine køb.

Mit besøg i Photografica var dog lidt af et koldt brusebad. Med mit Yashica-D i hånden forklarede jeg ekspedienten i vintage afdelingen min forestilling om at sætte en Rollei Bay 1 modlysblænde og et Rollei Bay 1 filter på kameraet, men fik en hurtig afvisning begrundet i at Bay 1 på en Yashica og Rollei absolut ikke er det samme.
Det hjalp ikke meget, venligt at nævne at jeg havde set flere kilder på nettet som tilkendegav at det godt kunne lade sig gøre.
Som svar fik jeg en arrogant afhandling om; "...at man jo ikke kan sætte hjulkapsler fra en Mercedes over på en Toyota bare fordi begge har ”hjul”...".
Jeg tror såmænd ikke ekspedienten ville have afvist at bevise sin påstand hvis jeg havde insisteret på at afprøve det i praksis, men da jeg ikke havde til hensigt at belønne arrogant behandling med et køb, gad jeg ikke spilde min tid yderligere.

Hjemmefra fandt jeg i stedet et stort udvalg af Bay I filtre og modlysblænder på ebay. En uge senere modtog jeg (fra en meget serviceminded sælger i Luxemburg) en Rollei modlysblænde og fire Rollei filtre i flotte læder etuier til under en tredjedel af hvad det tilsvarende ville koste i Photografica – og de passer perfekt på mit kamera!

Fototaske Revisited

For et år siden skrev jeg et indlæg om mine fototasker.

Jeg lovede ved den lejlighed at vende tilbage med en opfølgning på erfaringerne med min Billigham Hadley Pro. Sådan et løfte glemmer man jo let, men da jeg i dag kiggede Tom Abrahamsson's Tokyo fotos igennem, stødte jeg på denne "skønhed" - en Brady taske - og kom i tanke om min manglende opfølgning.

Lad mig sige det med det samme: Min Hadley taske er den bedste foto-/rejsetaske jeg har haft hidtil. Jeg elsker læder lukkemekanismen - den lukkes og åbnes hurtigt og let og ikke mindst uden larm (jeg hader lyden af velcro).

Tasken har den rigtige størrelse til mig. Et Leica M2 m. objektiv + måske et ekstra objektiv eller mit DSLR m. en zoom samt alle de småting man render rundt med når man rejser; notes bog, kort, lommekniv osv.

Bomuldsmaterialet er behageligt at røre ved og er nu ved at få lidt patina og personlighed.

Skulderbeskytteren var et tilkøb (ca 15 pund) og har været et godt køb. Den letter trykket på skulderen, men mere vigtigt; så holder den tasken godt fast på skulderen med sin skridsikre neopren underside.

Hadley Pro adskiller sig fra Hadley modellen ved at have et håndtag på toppen og en lomme på "bagsiden" (mod kroppen). Jeg må indrømme at jeg ikke har anvendt disse to features nævneværdigt, så jeg ville nok have været lige så glad for en alm. Hadley til 15 pund mindre.

Hvis jeg skal finde noget negativt, så er der 2 ting som jeg har bemærket:

1. Det forede inserat som beskytter kameraudstyret er en smule ufleksibelt. Et lidt tyndere materiale ville tillade at tasken at følge kroppen bedre.
   
2. Trykknapperne på de to front lommer. De skal trykkes ret hårdt for at lukke og jeg er tit lidt nervøs for om jeg trykker på noget som ligger i tasken og som ikke har godt af at blive presset. Man kan naturligvis putte en tommelfinger bag, men jeg ender normalt med ikke at lukke dem.
   

Det var indvending nr. 2 som fik mig til at kigge på Tom's Brady taske med interesse. Brady tasken har netop samme lukkemekanisme på inderlommen som på flappen. Hadley og Brady ligner ellers meget hinanden i materialer og pris (ca. 100 Pund).

Brady er dog lavet til fiskeri og man skal selv finde ud af noget med inseratet, men jeg overvejer dog at prøve en Brady taske når (og hvis) min Hadley bliver slidt op - men jeg tror der går mange år inden det sker.

[nederste foto lånt fra www.bradybags.co.uk]

Nye ideer til gammel teknologi

Jeg kan ikke lade være med at glædes over, at der stadig kommer nye produkter på markedet til kameraer som overvejende er film baseret.
Der findes godt et par RD-1'er og M8'er i omløb som også kan gøre brug af nedenstående, men det er de mange aktive brugere af de film baserede kameraer som tilsyneladende et entusiatiske nok til at drive udviklingen af nye produkter.

Lee har lavet en filterholder specielt tiltænkt målsøger kameraer.
http://www.robertwhite.co.uk/products.asp?PT_ID=502&P=Lee-75mm-Rangefinder-Filter-System

Fotografers tasker og damers sko

Som titlen antyder minder mange fotografers interesse for fototasker, om kvinders interesse for sko: Man kan simpelthen ikke få nok!
Jeg er ikke helt klar til at indrømme at jeg har de samme tendenser (i hverken den ene eller anden retning), hvilket jeg retfærdiggør med det faktum at jeg gennem de ca. 30 år jeg har fotograferet kun har ejet 4 fototasker.
Med undtagelse af den første, er de alle udvalgt efter megen overvejelse.

Den første taske jeg havde, købte jeg som 13-14 årig på et loppemarked for 10 kr. Det var en hård PVC belagt kasseagtig støvet lugtende taske med en ufleksibel plastik skulderrem. Den var en tidstypisk 70'er model - den billigste som man kunne få hos fotohandleren og blev typisk købt af folk som havde anskaffet et Praktika eller Zenith SLR. Tasken passede slet ikke til mit kamera, et Ricoh 500G, men jeg var ligeglad, det vigtigste var at det var en fototaske og at det var min. Jeg brugte den dog af gode grunde stort set ikke til andet end at opbevare min kamera hjemme i mit værelse - som opbevaringsæske var den acceptabel men som fototaske var den værdiløs.


Den første velvalgte taske blev en Tenba 2.
Jeg havde fået et Nikon FE i fødselsdagsgave, og ville finde en passende taske. Mit budget var stramt, men jeg var ret sikker på at det skulle være en Tenba taske, som var mærkét på daværende tidspunkt. Den var fremstillet i det nye spændende high tech Cordura nylon materiale. En fleksibel og canvas-agtig overflade og en vandtæt bagside. Valget stod mellem to tasker. En smal dyb af 'Satchel' typen og den lidt bredere men ikke så dybe model '2'.

[Foto er lånt fra en forhandlers hjemmeside]
Efter megen overvejelse faldt valget på 2'eren i den tidstypiske Tenba farve; Beige.
Denne taske blev min faste rejsetaske og rummede min Nikon FE med 35mm og 105mm i næsten 20 år.

For ca. 7 år siden skiftede jeg system fra Nikon til Leica. Tasken var stadig fuldt funktionel med den lyse farve var ikke så appetitlig mere. Det nye system fortjente en ny taske, og jeg kom i tanke om den taske jeg i sin tid fravalgte. Jeg huskede ikke navnet og den var ikke at finde i det danske Tenba katalog. Lidt intens søgning på internettet gav kun få resultater, men dog et modelnummer P211 som jeg forespurgte den danske importør om pris på. Den første reaktion fra importøren var at tasken ikke eksisterede. Jeg insisterede, og de medgav at den nok eksisterede men at den kostende 995 kr. og ville tage 4 uger at få hjem.
Med en pris i USA på 50 US$ (daværende kurs omkring 7 kr) var der jo næsten ingen fornuft i at bestille den andet sted end fra USA. Jeg valgte at købe den fra B&H i New York (eller rettere; jeg var så heldig at få den som gave). Samlet pris incl. fragt, told og dansk moms blev knap 700 kr. og 1½ uges ventetid.
Tenba P211 er efter sigende designet til en daværende redaktør af Popular Photography, og var/er(?) standard tasken brugt på radiostationen Voice of America.
Det var (og er - for jeg har den endnu) på mange måder en bedre designet rejse/fototaske end min gamle model 2. Næsten samme rummelighed i det øverste tredelte rum under flappen, men med et ekstra rum i bunden til løse ting og film. Lidt mere kropsnær i måden den hænger ved hoften gør den betydelig mere praktisk i almindelig brug - specielt på rejser.
Det skulle dog vise sig at flappens lukkemekanisme (velcro) skulle blive årsag til mere og mere irritation. Lamen fra velcro'en gjorde det nærmest umuligt at åbne tasken diskret og da jeg på et tidspunkt ødelage en favoritsweater fordi den gentagne gange hang fast i velcro'en, begyndte jeg at kigge efter en anden taske.

Igen gjorde jeg mit liv besværligt da jeg kastede min interesse mod det engelske mærke Billingham som ikke har en dansk forhandler. Da fototasken jo netop er så personlig som den er, så var jeg betænkelig ved at købe den online. For nyligt havde jeg så en lejlighed til, i arbejdsmedfør, at rejse til London og jeg benyttede en ledig stund til at kigge lidt på Billingham sortimentet. Jeg havde på forhånd en formodning om at modellen Hadley Pro ville opfylde mine behov.
I størelse minder den meget om P211 men er i konstruktion mere 'old school'. Den ligner nærmest en klassisk britisk fiske/jagt taske, og materialerne er ikke high-tech; men bomuld og læder. Netop det faktum at det ikke ligner en fototaske tiltrak mig meget. Naturmaterialerne var en anden faktor som tiltrak mig positivt. Kunstmaterialer som nylon kan ikke siges at ældes ikke med ynde.

Listeprisen på tasken er 130£ (1430 kr.), men den kan findes til ca. 100£ (feks. Jessops) hvis man kigger sig for. Der findes en nyttig læder/neopren skulderpude som desværre de færeste fotohandlere ligger inde med. Jeg var i 5 butikker omkring Oxford St. før jeg til sidst en hos Leica forhandleren The Classic Camera til 16£ (man kan samme sted finde et stort udvalg af Billingham tasker - dog til listepris).

Håndværksmæssigt ligger denne taske en klasse over Tenba, hvilket prisen også afspejler, men funktionelt tilbyder den stort set de samme funktioner. Frontlommerne er lidt lettere at gå til end Tenba taskens rum i bunden. Flappen lukkes forholdsvis hurtigt af nogle læderstykker som fæstnes på nogle messing hægter. Ikke så simpelt som velcro, men meget mere diskret.

Om denne taske ender med at opfylde mine behov på langt sigt, må tiden vise, men indtil videre lover det godt.

Trist for R brugerne: DMR RIP

Det har i længere tid verseret rygter om produktionsstop af det digitale modul til Leica R. Forleden blev det officielt.

Selvom R serien har en flok dedikerede brugere, så har det aldrig været en serie som har givet mening for den udeforstående - i hvert fald ikke på samme måde som M serien, som har en veldefineret nicheplacering på markedet.

Det har således i flere år været lidt af et mysterium for mig hvorfor Leica har sendt så mange R&D resourcer efter R serien. Beslutningen om at stoppe produktionen af DMR modulet uden at stille en afløser i udsigt, er således ikke overraskende for mig, og man fristes til at spekulere på om beslutningen ikke også inden for kort tid vil omfatte hele den filmbaserede R serie - jeg mener; hvor stor en kundegruppe kan der være til analogt fotoudstyr, når markedet er oversvømmet af super billigt brugt udstyr?

Henvisningen til at ejere af R objektiver kan bruge adaptoren til Digilux 3 opfatter jeg som lidt af et febrisk marketing stunt for ikke at tabe alt for meget ansigt - hvis jeg var R bruger ville jeg måske opfatte det som lidt af en fornærmelse.
35mm objektiver i kombination med 4/3 formatet giver en crop faktor på 2 (et 50mm svarer til et 100mm) og det er et velkendt faktum at det feks næsten er umuligt manuelt at fokuserer et Olympus OM objektiv monteret på et E serie 4/3 digitalkamera.

Føler man sig svigtet af Leica, er en bedre vej nok at købe en LeicaR til Canon EOS adaptor, og sætte sine gamle R objektiver på et Canon med bedre og større søger end et 4/3'rds kamera.

Olympus' og Leicas 4/3'rds projekter er spændende med er ærligt talt ikke praktisk kompatible med analoge 35mm objektiver.

En lysmåler skal man eje

En lysmåler er uundværlig hvis man ejer et af de ældre kameraer uden indbygget lysmåler. Jeg hører fra tid til anden spørgsmålet om det ikke er OK blot at bruge et andet kameras indbygget måler.
Jeg forstår udmærket ræsonnementet: Man kan få et moderne analog kamera med en avanceret lysmåler indbygget, til mindre end prisen på en af de mest basale lysmålere fra f.eks. Sekonic (f.eks. Model L308 som koster små 3000 kr!!).
Selvom jeg forstår argumentationen, er det alligevel næppe en farbar vej hvis man vil noget seriøst med kameraet uden lysmåler. Det er utroligt upraktisk at håndtere et andet kamera, blot for at overføre lysmålerresultater - i en grad hvor glæden helt forsvinder ved at bruge det lysmålerløse kamera. Ergonomi og workflow betyder meget i den fotografiske proces, og et ekstra ubrugt kamera er en irriterende hindring - for at sige det mildt!
Hvis du har planer om at købe et kamera uden lysmåler indbygget, bør du altså indkalkulere at der skal indkøbes en lysmåler ved siden af kameraet.
Af en eller anden grund er lysmålere -specielt Sekonic som er det lettest tilgængelige produkt i DK- urimelig dyre i Danmark.
Et godt bud som er økonomisk fornuftig, er Gossen's Sixtomat Digital (se foto). Jeg er desværre ikke klar over hvem som importerer dette produkt til Danmark - om nogen overhoved.
Den kan dog købes i EU, feks: Robert White i England - og sikkert mange andre steder - for omkring 1500 kr.

Jeg bør måske også tilføje, at jeg har været igennem en del kompakte lysmålere bl.a. Sekonic L308 og Gossen Lunasix 3, inden jeg besluttede at holde fast ved ovenstående. Det betyder ikke, at de 2 sidstnævnte er dårlige men at Sixtomat'en passede mig bedst hvad angår størrelse og funktionalitet. Den har derfor fulgt mig næsten alle steder i de sidste 3 år.