Leica M4 til 650.000 kr?

Westlicht auktioner fik et hammerslag på 87.000 EURO for denne army grønne M4!
Kig lige i skuffen og se om du har en magen til liggende.

[Photo borrowed from: WestLicht Photographica Auction]

Arrogance i den virkelige verden

Man skulle tro at butikker i mursten er nødt til at give exceptionel service for at overleve i et marked hvor online butikker tilbyder større udvalg og billigere priser, men det var ikke den oplevelse jeg fik hos Photografica en lørdag for 2 uger siden.
I manualen til mit Yashica-D havde jeg læst, at den filterbajonet som sidder objektivet accepterer de såkaldte Bay ø 30 aka Bayonet I aka Bay 1 filtre.
På internettet havde jeg læst at disse Bay 1 filtre er en standard som blev benyttet af mange TLR producenter i midten af sidste århundrede, blandt andet Rollei (-cord og -flex).

I min jagt på en modlysblænde og et grønt filter, faldt jeg over Photografica's online prisliste som listede en Rollei modlysblænde til 300,- og et grønt Rollei filter til 200,-.
Ikke ligefremt billigt, men netop den fysiske butik i nærheden muliggør jo en hurtig købstilfredsstillelse - i modsætning til internettet hvor man skal vente flere dage på at modtage sine køb.

Mit besøg i Photografica var dog lidt af et koldt brusebad. Med mit Yashica-D i hånden forklarede jeg ekspedienten i vintage afdelingen min forestilling om at sætte en Rollei Bay 1 modlysblænde og et Rollei Bay 1 filter på kameraet, men fik en hurtig afvisning begrundet i at Bay 1 på en Yashica og Rollei absolut ikke er det samme.
Det hjalp ikke meget, venligt at nævne at jeg havde set flere kilder på nettet som tilkendegav at det godt kunne lade sig gøre.
Som svar fik jeg en arrogant afhandling om; "...at man jo ikke kan sætte hjulkapsler fra en Mercedes over på en Toyota bare fordi begge har ”hjul”...".
Jeg tror såmænd ikke ekspedienten ville have afvist at bevise sin påstand hvis jeg havde insisteret på at afprøve det i praksis, men da jeg ikke havde til hensigt at belønne arrogant behandling med et køb, gad jeg ikke spilde min tid yderligere.

Hjemmefra fandt jeg i stedet et stort udvalg af Bay I filtre og modlysblænder på ebay. En uge senere modtog jeg (fra en meget serviceminded sælger i Luxemburg) en Rollei modlysblænde og fire Rollei filtre i flotte læder etuier til under en tredjedel af hvad det tilsvarende ville koste i Photografica – og de passer perfekt på mit kamera!

Priser i en brydningstid

Jeg har netop været på ebay for at købe noget tilbehør til mit nyanskaffede TLR. Det er ikke et sted jeg ofte frekventerer, så mine observationer er muligvis ganske ordinære.
Noget som overraskede mig var de forholdsvis høje priser som nogle film kameraer indbringer. Feks. så jeg et tydeligt brugt Yashica T4 gå for 78 UK Pund + porto + et batteri.

Der er tale om et almindeligt Point & Shoot kamera fra midten af 90'erne som kun adskiller sig fra den grå mængde ved at have et vellykket Carl Zeiss Tessar 35/3,5.
Efter min mening var Olympus Mju II fra samme periode et mere attraktivt kamera, det var mindre, hurtigere og havde en udemærket 35/2,8 optik - og så var det billigere.
Retfærdigvis henter Mju II også pæne priser på ebay.

Jeg har fotograferet med begge og forstår ikke helt den hype der var og er omkring T4'eren - faktisk har jeg en liggende i skuffen i pæn stand. Hvis du vil gi' 500 kr for det, er dit - incl. porto og et brugt men fungerende batteri.

Inden du hiver pengene op af lommen, vil jeg dog påpege at der på QXL.dk findes masser af fine små koblede målsøgerkameraer fra 70'erne, som ikke kun er mere robuste og charmerende men også har svært ved at blive solgt trods de er prissat fra kun 50 kr.

"Ny"anskaffelse

Til det tidligere proklamerede projekt langsommelighed, har jeg nu modtaget mit kamera; et Yashica-D - formodenligt et eksemplar fra midten af 60'erne.

Jeg har leget lidt med det i week-enden og jeg kan god love at der er ingen risiko for at det kommer til at gå hurtigt med dette kamera :)
Interessant at tænke på at disse TLR kamera'er blev brugt af pressefotografer i 40-50erne.

Der er en del risiko forbundet med at købe disse gamle kameraer. De nuværende ejere har ofte ikke brugt kameraerne i årevis, eller også er det arvestykker hvor sælgeren ikke har nogen anelse om det virker. Hvis kameraet ikke virker, kan man let komme til at give 3-4 gange så meget som købsprisen på at få det renset og justeret.
Mit eksemplar virker, dog er lukkertiderne under 1/8 for langsomme.
Det er forventeligt og ikke noget jeg vil gøre noget ved.
Selvudløseren virker formodenligt heller ikke. Jeg skriver formodenligt fordi jeg ikke har tænkt mig at afprøve den. Hvis den hænger fast, kan man risikere at den blokerer helt for lukkeren og dermed ødelægger kameraets funktionalitet helt.

Westlicht hammerslag

Den tidligere omtalte auktion af den første regulære produktionsudgave af M8 (Lot 147) er slut og kameraet blev solgt for 20.000 Euro - en pæn overpris som jeg håber Reporters without Borders får glæde af.

Jeg skimmede lige hammerslagspriserne igennem for M kameraer og bemærker at priserne gennemgående ligger under eller i bunden af vurderingspriserne. Ikke overraskende for mig, men i modstrid med påstande på amerikanske brugerfora som hævder at priserne er stigende. Det er ikke tendensen i europa, men bunder måske i at dollarkursen har været stødt faldende?

Man bemærker også at en hylegrim ubrugt samlerudgave af M6 kameraet gik for 4.200 Euro - det kan jeg med sikkerhed sige må have været et dårlig investering - medmindre køberen har anset uhyret for smukt og har haft æstetisk fornøjelse af kameraet - man ved jo aldrig.

[Foto lånt fra Westlichts hjemmeside]

Den første Leica M8 på auktion

Den seriøse Leica samler kan købe den første officielle udgave af M8 med serienummer 3100000 på WestLicht fotoauktion d. 7. juni. Beløbet går til et godt formål - Reporters without Borders - en organisation som kæmper for pressefrihed.

Kameraet forventes at indbringe 20.000-30.000 Euro, og buddene starter ved 10.000 Euro.

Læs mere: http://www.westlicht-auction.com/index.php?id=63922&lang=3

Sælg dit gamle Leica udstyr

Dette indlæg er ikke tiltænkt den almindelige Leica bruger, men de mange som skriver til mig for at få råd og vejledning til at sælge Leica udstyr de har arvet.

Jeg har ikke noget imod at gå i dialog med folk som har et spørgsmål eller en kommentar, men hvad angår salg af arvestykker, er mit svar er næsten altid det samme, så jeg har fremover til hensigt at henvise hertil når jeg får en forespørgsel om værdi og salg.

Den typiske mail jeg modtager ser sådan ud:

'"Vi har arvet et Leica [model] med [antal] linser og forskellige ting i fine æsker. Det har ikke været brugt i 15 år, men er i meget fin stand. Kan du fortælle os hvad det er værd og hvordan vi bedst kan sælge udstyret."

Der er et par ting man skal være opmærksom på ved ovenstående: Ingen kan give en tilnærmelsesvis realistisk vurdering af gammelt Leica udstyr uden at have holdt det i hånden og have afprøvet det mekanisk.
Et skud i tågen kræver som minimum fotografier og information om model- og serienumre.

Når nogen - i den bedste hensigt - skriver en mail i stil med ovenstående, ved jeg også - på grund af de mange manglende oplysninger - at de ikke vil være i stand til at gå i dialog med en potentiel køber.
Sælgeren vil enten blive snydt, eller have en urealistisk høj forventning til udstyrets værdi og ikke kunne sælge.

Det er vigtigt at man som sælger har sat sine forventninger fornuftigt: Næsten ingen bruger i dag analogt kameraudstyr - Digital teknologi har overtaget. Indtil omkring år 2000 kunne man stadig forholdsvis let sælge sit Leica udstyr til forholdsvis høje priser, men sådan ser situationen slet ikke ud i dag.
Mange har et nostalgisk forhold til Leica, og vil gerne give nogle tusinde for et pænt fungerende kamera som får en plads på hylden. De dage hvor man fik 10.000 og opefter for et fungerende kamera med objektiv er endegyldigt slut.

Enkelte kameraer er sjældne samlerobjekter og kan stadig være meget værdifulde. Et samlerobjekt findes i sagens natur i et meget lille antal, og man kan godt regne med at sandsynligheden for at man har sådan en sag er ret lille.
Det er også ret sikkert at en køber ikke vil gøre opmærksom på at det er et værdifuldt samlerobjekt når han står overfor den uvidende sælger - sådan ser verdenen nu engang ud.

Mit bedste bud er derfor, at sælge på auktion hvor processen er transparent; altså i en sammenhæng hvor flere har mulighed for at byde mod hinanden - det giver den mest realistiske pris og giver mulighed for at eventuelle samlerobjekter opdages af dem som er villige til at betale den høje pris.
I Danmark er der desværre få alternativer med Lauritz.com som den nok mest besøgte (jeg mener personligt at Lauritz på mange områder er inkompetente, med det er det sted jeg har set de højeste priser for Leica udstyr). Har man en omfattende samling udstyr, og/eller ubrugte ting i original emballage osv, kan man overveje at sælge det gennem en specialauktion hos LP Foto i Sverige - Det koster under alle omstændigheder ikke noget at sende et par digital fotos til dem og høre om besværet kan betale sig.

Hvis du har læst ovenstående og stadig har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte mig.

Held og lykke.