Den friske nyhed fra begyndelsen af året som viste en Fujifilm prototype af et nyt sammenklappeligt film medium format kamera, er så småt ved at materialisere sig i konkrete specifikationer og leverings informationer.
Fujifilm præsenterede kameraet under navnet Fujifilm GF670. Resten af verdenen kommer til at kende kameraet som
Voigtlander Bessa III 667 - hvilket betyder at det er Cosina fabrikken som kommer til at producere kameraet - og det er godt nyt!
Men nu hvor vi ved at Cosina vil stå for produktionen, begynder forventningerne til prissætningen at ændre sig. Et løst rygte gætter på $1.200-1.500, og selv om det ikke er småpenge, så er det trods alt omkring halvdelen af hvad jeg kunne have frygtet sådan et kamera ville koste fra Fujifilm.
Hvis prisen holder, tror jeg det vil blive et (relativt) populært kamera. Kvaliteten af mellemformat film scan fra de nyeste flatbed scannere er meget høj og prisen lav, så man kan lave teknisk unikke fotografier for en overskuelig pris. Forventet levering omkring Q1 2009.
photo source: http://cucchi3141.exblog.jp/7401245/
Etiketter: Generelt, Links