31 august 2008

Jeg ku' endnu

Jeg tror det er 20 år siden jeg sidst fremkaldte min egne film. Da jeg igen begyndte at fotografere sort/hvid omkring 2001 snød jeg lidt og brugte de dengang nye chromogene s/h film (sort/hvide film som fremkaldes i en farve proces).

Den mellemformat film som kom ud af mit Yashica-D havde jeg på forhånd besluttet mig for selv at fremkalde.

I kælderen fandt jeg mine gamle Patterson tanke, og fotohandleren havde en gammel flaske Podak HC-110 stående.
HP5 PLUS filmen fik 10 min i en 1:63 opløsning ved 24 C - med minimal bevægelse. Det gav et meget fornuftigt resultat - Det mest tilfredsstillende var dog processen.
Jeg har besluttet at herfra skal processen være digital, men jeg ved ikke helt hvordan, da jeg ikke har en egnet scanner. - Vi får se.

Etiketter: , ,

24 august 2008

Et bemærkelsesværdigt kamera

Et bemærkelsesværdigt kamera lavet af en besynderlig fotograf: Miroslav Tichý

Etiketter: , ,

09 august 2008

Morsom fake


Her er en af de Leica Fakes som næppe snyder nogen. Jeg kan ikke tro andet end at skaberen af dette monstrum har en fantastisk humor.


[Foto lånt fra denne tråd på photo.net]

Etiketter:

05 august 2008

Micro Four Thirds

Den netop annoncerede standard Micro Four Thirds ser umiddelbart lovende ud. Den lægger op til et brud med eksisterende dogmer idet den introducerer et system hvor man kan se frem til små kameraer med udskiftelige objektiver og forholdsvis stor sensor.

Kort fortalt har Micro Four Thirds den samme sensor størrelse som den almindelige Four Thirds, men har en sensor til bajonet distance på kun 2 cm. På grund af den korte distance er det ikke muligt at indsætte et spejl så kameraerne vil derfor være med "live view" eller med målsøger.
Sidstnævnte forhold har fået diverse Leica fora til at summe med spekulationer om leica kunne tænkes at lave et Micro Four Thirds kamera med koblet målsøger.
Det er bare spekulationer, men fakta er at Micro Four Thirds åbner op for nye muligheder for os der kan lide små kameraer og som ikke er så begejsteret for de larmende dSLR monstre. Ydermere er det også sikkert at en 2 cm sensor til bajonet distance muliggør at der kan monteres M objektiver med en adaptor (som nogen helt sikker vil fremstille). Om man så syntes at en crop-faktor på 2 er sjov er en anden sag.

Jeg glæder mig under alle omstændigheder til at se de første Micro Four Thirds kameraer og objektiver og dermed få en ide om Olympus og Panasonic's ambitionsniveau.

Etiketter: , ,

02 august 2008

Arrogance i den virkelige verden

Man skulle tro at butikker i mursten er nødt til at give exceptionel service for at overleve i et marked hvor online butikker tilbyder større udvalg og billigere priser, men det var ikke den oplevelse jeg fik hos Photografica en lørdag for 2 uger siden.
I manualen til mit Yashica-D havde jeg læst, at den filterbajonet som sidder objektivet accepterer de såkaldte Bay ø 30 aka Bayonet I aka Bay 1 filtre.
På internettet havde jeg læst at disse Bay 1 filtre er en standard som blev benyttet af mange TLR producenter i midten af sidste århundrede, blandt andet Rollei (-cord og -flex).

I min jagt på en modlysblænde og et grønt filter, faldt jeg over Photografica's online prisliste som listede en Rollei modlysblænde til 300,- og et grønt Rollei filter til 200,-.
Ikke ligefremt billigt, men netop den fysiske butik i nærheden muliggør jo en hurtig købstilfredsstillelse - i modsætning til internettet hvor man skal vente flere dage på at modtage sine køb.

Mit besøg i Photografica var dog lidt af et koldt brusebad. Med mit Yashica-D i hånden forklarede jeg ekspedienten i vintage afdelingen min forestilling om at sætte en Rollei Bay 1 modlysblænde og et Rollei Bay 1 filter på kameraet, men fik en hurtig afvisning begrundet i at Bay 1 på en Yashica og Rollei absolut ikke er det samme.
Det hjalp ikke meget, venligt at nævne at jeg havde set flere kilder på nettet som tilkendegav at det godt kunne lade sig gøre.
Som svar fik jeg en arrogant afhandling om; "...at man jo ikke kan sætte hjulkapsler fra en Mercedes over på en Toyota bare fordi begge har ”hjul”...".
Jeg tror såmænd ikke ekspedienten ville have afvist at bevise sin påstand hvis jeg havde insisteret på at afprøve det i praksis, men da jeg ikke havde til hensigt at belønne arrogant behandling med et køb, gad jeg ikke spilde min tid yderligere.

Hjemmefra fandt jeg i stedet et stort udvalg af Bay I filtre og modlysblænder på ebay. En uge senere modtog jeg (fra en meget serviceminded sælger i Luxemburg) en Rollei modlysblænde og fire Rollei filtre i flotte læder etuier til under en tredjedel af hvad det tilsvarende ville koste i Photografica – og de passer perfekt på mit kamera!

Etiketter: , ,