Priser i en brydningstid

Jeg har netop været på ebay for at købe noget tilbehør til mit nyanskaffede TLR. Det er ikke et sted jeg ofte frekventerer, så mine observationer er muligvis ganske ordinære.
Noget som overraskede mig var de forholdsvis høje priser som nogle film kameraer indbringer. Feks. så jeg et tydeligt brugt Yashica T4 gå for 78 UK Pund + porto + et batteri.

Der er tale om et almindeligt Point & Shoot kamera fra midten af 90'erne som kun adskiller sig fra den grå mængde ved at have et vellykket Carl Zeiss Tessar 35/3,5.
Efter min mening var Olympus Mju II fra samme periode et mere attraktivt kamera, det var mindre, hurtigere og havde en udemærket 35/2,8 optik - og så var det billigere.
Retfærdigvis henter Mju II også pæne priser på ebay.

Jeg har fotograferet med begge og forstår ikke helt den hype der var og er omkring T4'eren - faktisk har jeg en liggende i skuffen i pæn stand. Hvis du vil gi' 500 kr for det, er dit - incl. porto og et brugt men fungerende batteri.

Inden du hiver pengene op af lommen, vil jeg dog påpege at der på QXL.dk findes masser af fine små koblede målsøgerkameraer fra 70'erne, som ikke kun er mere robuste og charmerende men også har svært ved at blive solgt trods de er prissat fra kun 50 kr.

Selvfølgelig var vi Freaks (opdateret)

Det tyske ægtepar Hilla og Bernd Becher var ophavspar til et fantastisk konceptuelt dokumentationsprojekt over industrielle konstruktioner.

Bernd døde i 2007, men Hilla har for nyligt givet et interessant interview til Süddeutche Zeitung Magazin (på tysk).

Jörg Colberg har nu oversat hele interviewet til engelsk som kan læses her.

[foto lånt fra artnet]

Familie foto

Bare et snapshot af min M2 og Yashica-D sammen.
Leica'en er ca. 5 år ældre end Yashica'en.
Jeg glæder mig til stadighed over M2'erens simple og friske design - og ærger mig over at jeg ikke får det brugt mere.

"Ny"anskaffelse

Til det tidligere proklamerede projekt langsommelighed, har jeg nu modtaget mit kamera; et Yashica-D - formodenligt et eksemplar fra midten af 60'erne.

Jeg har leget lidt med det i week-enden og jeg kan god love at der er ingen risiko for at det kommer til at gå hurtigt med dette kamera :)
Interessant at tænke på at disse TLR kamera'er blev brugt af pressefotografer i 40-50erne.

Der er en del risiko forbundet med at købe disse gamle kameraer. De nuværende ejere har ofte ikke brugt kameraerne i årevis, eller også er det arvestykker hvor sælgeren ikke har nogen anelse om det virker. Hvis kameraet ikke virker, kan man let komme til at give 3-4 gange så meget som købsprisen på at få det renset og justeret.
Mit eksemplar virker, dog er lukkertiderne under 1/8 for langsomme.
Det er forventeligt og ikke noget jeg vil gøre noget ved.
Selvudløseren virker formodenligt heller ikke. Jeg skriver formodenligt fordi jeg ikke har tænkt mig at afprøve den. Hvis den hænger fast, kan man risikere at den blokerer helt for lukkeren og dermed ødelægger kameraets funktionalitet helt.

Projekt "Langsommelighed"

I sidste halvdel af 90'erne kom jeg ind i en periode hvor jeg led af noget man bedst kan beskrive som "foto-blokering". En tilstand der ligesom skriveblokering kommer til udtryk som en næsten uovervindelig produktivitetshindring.

Min vej ud af sumpen var lidt flirten med et Lomo LC-A og Lomografiet.

At lægge kontrollen til side og acceptere de tvivlsomme resultater på lige fod med de mindre tvivlsomme var frigørende, og jeg har i de efterfølgende år brugt processen ofte for at frigøre mig fra fotografiske fordomme og få lidt friskhed ind i mine "rigtige" billeder igen.

I dag, hvor digitalfotografiet er altdominerende, er situationen omvendt. Den "tilbageholdenhed" som der kunne være ved det analoge fotografi, pga. den langsommelige og mere kostbare process fra klik til det færdige billed på papir, er forsvundet.

Digitalt fotografi er nu en slags Lomografi, hvor man routinemæssigt tager en håndfuld billeder uden de store overvejelser fordi denne adfærd ikke har nogen økonomisk konsekvens.

Jeg fornemmer at denne infaldsvinkel, på godt og ondt, giver en lethed og i mange tilfælde en overfladiskhed som træder igennem i en stor del af de fotografier man finder online. Dette er ikke et udsagn som dækker alle, men blot en generalisering af mine observationer.

Jeg kan ikke undsige mig at være påvirket af denne problemstilling, og jeg har derfor nu defineret mit eget projekt "Langsommelighed" for at se om jeg kan genfinde noget af den fordybelse og eftertænksomhed jeg forestiller mig jeg har tabt med digitalfotografiet.

Hvor Lomo kameraet i princippet ikke er nødvendigt for at tage billeder ud fra lomografiske principper, så var det alligevel et vigtigt element i processen da det i fysisk og funktionelt signalerede noget helt andet end det som det erstattede.

Af samme grund griber jeg ikke fat i mit Leica, men har valgt at anskaffe mig et billigt Twin Lens Reflex (TLR) kamera i mellem format, som både er stort besværligt både hvad angår håndtering, filmfremkaldelse osv.

Projektet primære formål er at stoppe op og tage nogle billeder som er velovervejet eller "sanset" om man vil. Formålet er ikke at skifte hest, men at tilføje noget til mit normale fotografi som jeg føler det har mistet.

Jeg har hverken ambitioner eller illusioner om at billederne jeg tager vil være specielt gode, men jeg håber at processen bliver et frisk pust.

[foto af LOMO LC-A lånt fra lomoshoppens hjemmeside]

God nok!

I disse tider hvor digitale dSLR kameraer skal udskiftes hvert 2-3 år for tilnærmelsesvis at leve op til tidens krav, er det et problem for fotoentusiaster og visse grupper af professionelle, at retfærdiggøre udskrivning af 30-50.000 kr. for et kamerahus.
Som reaktion på en Canon anmeldelse på The Luminous Landscape, kom Geoff Bryant med nogle meget velartikulerede argumenter for at tiden nok at kommet, hvor entry level dSLR kamerahuse kan karakteriseres som Gode Nok til at dække langt de fleste behov, og at fundamentet dermed er lagt for en ny praksis for vores måde at købe og udskifte kameraer på.
I artiklen tales om Canon, men det samme gælder naturligvis også for både Nikon, Olympus, Pentax, Sony osv. som alle har entry level modeller som i output kvalitet kan måle sig med topmodellerne.

[Tilføjet d. 21-07-2008] Jeg vil lige være selvfed og minde om et indlæg jeg skrev på min forbruger blog i 2006. Det er ikke helt samme konklusion, men tæt på.

[Foto af engangskamera med zoom lånt fra Kodaks hjemmeside]