28 februar 2007

Er det OK at sælge kopi produkter når blot man nævner at det er en kopi?


Svaret er naturligvis nej, og det burde Lauritz.com vide. Som det fremgår af beskrivelsen nedenfor er varen "ej original" - og man kan spørge sig selv hvordan det så kan være et Leica Kamera som overskriften indikerer.
Det er selvfølgelig ikke lovligt at sælge kopivarer selvom de deklareres som så.



Klik på "Fakes" nedenfor hvis du vil se flere triste eksempler fra Lauritz.

Etiketter: ,

18 februar 2007

Min foto-blog er nu oppe

Du kan se den her: photo.forloren.dk

Jeg forsøgte først at lave den med Blogger men det fungerende ikke rigtigt for mig. Nu er det sådan at min internet serverhost (Gigahost) har alt hvad der behøves for at køre PixelPost, så jeg valgte at forsøge - og det viste sig at være forbavsende let at sætte op.
Jeg har også simplificeret mit workflow, så jeg skal nørkle så lidt som muligt med billedredigering.

Mit fotoblog workflow ser i øjeblikket således ud:
  1. Efter upload af billeder til min PC udvælger og redigerer jeg billederne minimalt (beskæring, filtrering o.l.) med Googles fine gratisprogram Picasa.

  2. De redigerede fotos eksporteres med Picasa til ny folder (de originale fotos bliver ikke berørt).

  3. Med Porta (gratis) kan jeg i et hug ændre alle fotos til den rigtige størelse (f.eks. max 800 pixels) og de får tilføjet lidt skarphed og et vandmærke med mine copyright informationer.

  4. Fotos med vandmærker oploades let med Pixelpost og tilføjes titel, kommentare m.v.

  5. Jeg gemmer Porta albummet så kan jeg let finde de billedbehandlede forlæg for blog billederne om nødvendigt.

Jeg skal ærligt indrømme, at jeg ikke får brugt mit Leica så meget i øjeblikket. Det er simpelthen for let at bruge mit digital kamera! Jeg skal nok ha' anskaffet en filmscanner eller et M8 hvis der skal gang i Leica fotograferingen igen.

-men besøg min fotoblog alligevel; den hedder Forloren Images.

Etiketter: , , , ,

16 februar 2007

Forum for de analoge

De analoge kamerabrugere har længe været hastigt på vej mod maginaliseringen, men det siges at man bliver stærk i modgang ;-)
APUG [Analog Photography Users Group] er et af de steder hvor film fotograferne stadig mødes og hvor der er masser af aktivitet.

Etiketter: ,