Olympus E-P1 - Not News
På grund af travlhed har jeg ikke dækket nyheden om introduktionen af Olympus E-P1 Micro 4/3 kameraet, og nu er det jo ikke en nyhed længere.
Jeg kan dog ikke tillade mig at forbigå introduktionen af dette kamera, da mange Leica M brugere kan tænkes af få stor glæde af det.
Jeg havde muligheden for at lege lidt med på en nylig tur til Tokyo. Mit umiddelbare indtryk var meget positivt, specielt med det lille 17mm objektiv. Tilpas kompakt, robust følelse og god en brændvidde efter min mening.
Den manuelle fokus funktion virkede intuitiv, men jeg kunne ikke afprøve det med ikke-4/3 objektiver, da jeg ikke havde rådighed over en adapter. Hvis ikke crop faktoren var så høj (mit 35mm Summicron bliver til en 70mm ekvivalent) ville jeg springe til - men det eneste 'Leica' objektiv fra min samling som jeg effektivt kan bruge, er min Voigtländer 21/4 (som bliver en 42 mm) - så det er begrænset glæde jeg ville have af det.
Hvis du er "tele centreret" i din fotografiske stil, er det absolut en mulighed for at få brugt sine M objektiver digitalt uden at gældsætte sig.
Et sobert review kan findes på The Online Photographer, og en simpel Google søgning vil give dig masser af meninger om dette kamera.
[foto lånt fra Olympus]
Etiketter: Digital, FourThirds, Links

0 Comments:
Send en kommentar
<< Home