Micro Four Thirds
Den netop annoncerede standard Micro Four Thirds ser umiddelbart lovende ud. Den lægger op til et brud med eksisterende dogmer idet den introducerer et system hvor man kan se frem til små kameraer med udskiftelige objektiver og forholdsvis stor sensor.
Kort fortalt har Micro Four Thirds den samme sensor størrelse som den almindelige Four Thirds, men har en sensor til bajonet distance på kun 2 cm. På grund af den korte distance er det ikke muligt at indsætte et spejl så kameraerne vil derfor være med "live view" eller med målsøger.
Sidstnævnte forhold har fået diverse Leica fora til at summe med spekulationer om leica kunne tænkes at lave et Micro Four Thirds kamera med koblet målsøger.
Det er bare spekulationer, men fakta er at Micro Four Thirds åbner op for nye muligheder for os der kan lide små kameraer og som ikke er så begejsteret for de larmende dSLR monstre. Ydermere er det også sikkert at en 2 cm sensor til bajonet distance muliggør at der kan monteres M objektiver med en adaptor (som nogen helt sikker vil fremstille). Om man så syntes at en crop-faktor på 2 er sjov er en anden sag.
Jeg glæder mig under alle omstændigheder til at se de første Micro Four Thirds kameraer og objektiver og dermed få en ide om Olympus og Panasonic's ambitionsniveau.
Etiketter: Digital, FourThirds, Generelt

0 Comments:
Send en kommentar
<< Home