DP-1 er endelig på vej til butikkerne
Sigma's spændende og længe længe ventet high-end digicam DP1 med APS format sensor og fast 16,6 mm (=28mm) er endelig ved at være på trapperne.
Det er helt klart en entusiast kamera, og det bliver spændende at se hvordan det bliver modtaget, da dets succes vil medvirke til at afgøre hvor eksperimenterende kameraproducenterne tør være i fremtiden.
Jeg har netop været en uge i Barcelona, og blev lidt træt af at slæbe rundt på mit Olympus e-500 med 14-54mm zoom. Mit lille Sony T30, som jeg altid har med i tasken, er fint til mange ting, men det har sine begrænsninger. DP1 ser ud til at være en god kandidat til et rigtigt godt rejsekamera.
Amazon.com er begyndt at tage forudbestillinger til 800 US$ (læs mere i denne blog). Listeprisen er 1000 US$ - hvilket er lovligt højt. Hvis det kan ende på en dansk pris under 4000 kr. incl. moms inden for det første år, vil jeg seriøst overveje at købe det.

0 Comments:
Send en kommentar
<< Home