Leica Bruger Information Blog: Jeg købte et dSLR!

Måske en smule off topic, men jeg har købt et dSLR for en ca. en mdr. siden!
Ikke ligefrem en sensation, men et stort skridt for mig. Jeg har besluttet at prøve og se om ikke både film og digital kan co-eksistere i mit univers.

Jeg har endnu ikke haft tid til at bruge det, så jeg har endnu ikke erfaringer at uddele af - det skal dog nok komme.

Mit mål var egenligt at finde et godt prosumer digicam, men de er næsten "udryddet" efter dSLR kan købes til omkring 4500 kr.

Da der reelt ikke er et prismæssigt overkommeligt alternativ hvor man kan bruge sin Leica M objektiver på et digtal hus, måtte jeg kigge efter noget andet
Det er ingen hemmelighed at jeg var Nikon-bruger inden jeg solgte alt mit udstyr til fordel for Leica. Jeg kan stadig vældig godt lide Nikons produkter og kvalitet - men da jeg ikke allerede har en investering i objektiver at tilgodese, kunne jeg tillade mig at vælge helt frit.
Eftersom jeg ikke ved hvor meget jeg kommer til at bruge dette kamera, var prisen en afgørende faktor men ikke ubetinget på bekostning af kvalitet. Efter lidt studier på nettet havde jeg 4 nominerede kameraer i "finalen".

Canon 350D m. 18-55mm.
Nikon D50 m. 18-55mm.
Sony Cyber-Shot DSC-R1 m. 14,3-71.5 mm.
Olympus E-500 m. 14-45 mm.

Jeg har brugt mange kameraer over en periode på mere end 25 år og jeg ved, at man skal være meget kritisk overfor de standard-zooms som sælges med producenternes billige produkter.

Dermed diskvalificerede Canon 350D sig ret tidligt. Det er meget discount-agtigt og klarer sig rigtig dårligt i de tests jeg har set (og stoler på). Canon har mange fremragende objektiver, men hvis du ønsker at udskifte standard objektivet med et af bedre kvalitet - er det pludselig ikke en prismæssig attraktivt kombination længere (for mig). Huset har en meget fin sensor, men er pakket ind i en pinlig billig plastik kvalitet. Finish betyder ikke noget for billedkvaliteten som sådan, men betyder meget for oplevelsen af at tage billeder - og også her kom Canon til kort.

Nikon D50 huset var derimod af en betydelig bedre finish. Objektivet er ifølge tests lidt bedre end Canon's men ikke noget at råbe hurra for - og jeg erfarede at at det samme også gjalt hvad angår objektivets finish.
Med en lavere pris end Canons produket, er Nikon D50 efter min mening et bedre køb. Jeg ved at man i dette prisleje ikke kan forvente alverden, men objektivet var en anelse for underlødigt til min smag.

Sony R1 ser på papiret fantastisk ud. Jeg har håndteret andre prosumer digicams fra Sony og de har normalt en rigtig god finish. Objektivet er også super interessant; en lysstærk 24-120mm equvivalent fra Zeiss! Det er rent faktisk ikke et dSLR men et digicam med en stor sensor. Desværre kunne jeg ikke finde en butik med produktet på hylden, og jeg vil ikke købe et kamera ubeset.

Olympus E-500 med normal objektiv var faktisk den billigste combo af de "nominerede". Trods det, har kamerahuset en rigtig god finish. Det vigtiste er måske at Olympus - som kun har få objektiver i Four-Thirds standarden - ikke (endnu) har "råd" til at have dårlige objektiver i dette begrænsede sortiment.
Standardobjektivet er derfor af usædvanlig god kvalitet (til prisen) - finish er ikke helt i top men heller ikke højtråbende dårlig. Med en pris på 1500 kr. lavere en Sony R1, så jeg derfor ingen grund til at vente til jeg stødte på en butik med R1 på hylden. Mit første dSLR blev derfor et E-500.