Forloren: Diverse Forbrugerovervejelser

Når jeg gør et indkøb af betydning, bruger jeg typisk Internettet til at finde det produkt som jeg forventer bedst muligt opfylder mine behov. Hvis dét skal fungere, er der nødvendigivs nogen som skal dele deres erfaringer. Denne blog har til formål at give lidt tilbage af den kolosale mængde information som jeg selv har hentet fra Internettet. Min hjemmeside www.forloren.dk

maj 04, 2007

Gratis digital tv

I min ejendom, blev det for et par år siden besluttet at nedlægge fællesantenneanlægget, da det stod overfor en bekostelig gennemrenovering.

Konsekvensen er; at hvis vi ønsker at se TV er vi nu henvist til TDC Kabel TV eller en stueantenne. Førstnævnte er måske OK for beboere med et stort TV behov, men for os som er tilfredse med de danske licensbetalte kanaler er minimumsprisen på 150 kr/mdr (1800 kr/år) for TDC's mindste pakke lige i overkanten. Stueantennen er måske nok gratis i drift, men kvaliteten er højtråbende dårlig.

Hvis du er tilfreds med de danske kanaler (DR, DR2, Tegnsprogs kanalen og TV2), så består mit tip i at gøre brug af det digitale sendenet som gik i luften i 2006. Jeg var godt opmærksom på at man var begyndt at sende digitale signaler, men jeg var ikke klar over at disse signaler er meget lette at fange i en god kvalitet.

I udsendelsen "Rabatten" på DR1 (25. april 2007) blev jeg opmærksom på at en stueantenne måske er tilstrækkeligt til at modtage de digitale signaler i god kvalitet.

Jeg undersøgte det lidt nærmere, og besluttende mig at forsøge i håb om at kunne spare 1800 kr årligt.
I modsætning til Rabatten, er jeg ikke tilhænger af at købe det billigst muligt, så jeg fandt en troværdig undersøgelse på http://www.recordere.dk/dtt/skema/modtagere-skema.htm og jeg endte med at købe en MaximumT-3000 FTA DVB-T modtager box og en Digiality antenne på størrelse med et VHS bånd.

Jeg blev ikke kun forbavset over hvor god modtagelse en så lille antenne kan bidrage med, men også hvor let det hele kunne sættes op. Billedkvaliteten overgår klart signalet fra TDC, så jeg har ingen betænkninger ved at opsige kabel tv abonnementet.

Eneste "problem" er at man ikke længere kan nøjes med kun at programmere sin Video/Harddisk optager. Man skal nu også programmere DVB-T boksen til at indstille sig til at skifte til den ønskede kanal på det ønskede tidspunkt. I praksis er det dog meget let og intuitivt. Den boks jeg valgte at købe har en fin indbygget elektronisk program guide (EPG) som giver et godt overblik over næste uges programmer. Man "peger" blot på de programmer man ønsker at se, og så husker boksen det atomatisk. Man skal så blot programmere videoen til at optage fra boxen på de tidspunker programmerne vises.
Når min optager engang skal udskiftes køber jeg naturligvis en model med indbygget DVB-T modul, så jeg ikke skal programmere 2 steder.

Links: http://www.digi-tv.dk/ - her kan man få flere generelle oplysninger om teknik, forhandlere osv.

Etiketter: ,