Kaffe: Endnu en sammenligning

I går kiggede jeg forbi Risteriet i Studiestræde, Kbh. Formålet var at købe nogle nyristede bønner. Jeg har ikke før købt helt friskristede bønner, og mig bekendt heller ikke smagt kaffe brygget på friske bønner.

Det var også en oplagt mulighed for at sammenligne en butiksbrygget kaffe med min egen brygmetode lavet på præcis de samme bønner.

Risteriet gør meget ud af at holde deres espressomaskine og udstyr rent, friskkværne kaffen og stampe kaffen med det rigtige tryk, så tilberedningen er der ikke noget at udsætte på. Personligt mener jeg dog de bør servere et glas vand sammen med en ren espersso, men til den pris risteriet tager er det muligt at økonomien ikke vil hænge sammen. En espresso koster kun 10 kr. og en dobbelt koster 15 kr.
Jeg købte en dobbelt baseret på Risteriets egen espresso blanding "Miscela Uno". Det er tilsyneladende ikke en blanding som giver meget crema. Jeg havde en forestilling om at nyristede bønner giver mere crema, men det er åbenbart ikke specielt udtalt med denne blanding. Blandingen er 100% arabica hvilket normalt ikke giver den store mængde crema i forvejen. Smagen var en ganske sympatisk balance mellem syre, dybde og en behagelig afdæmpet bitterhed - så jeg havde ingen betænkeligheder ved at købe 250 gr. hele bønner (55 kr.). Bønnerne var ristet dagen før.


Da jeg var hjemme 30 min. senere og med smagen i frisk erindring gik jeg straks i gang med at kværne bønner til min Bialetti Brikka. Med forbehold for det smagshukommelsessvigt som der nu engang må være nå jeg ikke kan smage de to bryg ved siden af hinanden, så vil jeg påstå at Brikka'en laver lige så god kaffe som den (formodenligt meget dyre) professionelle maskine i butikken.
Jeg var ærligt talt meget overrasket - eneste forskel var mængden af crema. Brikka'en lavede mindre med denne blanding end jeg normalt oplever med andre friskkværnede arabica bønner (feks Illy, Baresso's espresso, Irma After Dinner). Det er dog en ren visuel betragtning - smagen var ligeså dejlig som i butikken - og jeg var meget positivt overrasket over Brikka'ens evner.

Jeg gik straks igang med at male mere kaffe til et forsøg med Bialetti Elettrika. Her oplevede jeg det som jeg tidligere har bemærket; Elettrika'en laver en behagelig kaffe, men den mangler nogle elementer, mest udpræget lidt syrlighed. Ikke dårlig, men jeg vil nok ikke brygge denne (lidt dyre) kaffe på Elettrika'en.
Omvendt har denne maskine vist sig rigtig god til at undertrykke syren i kaffe hvor der (efter min mening) er for meget. Jeg fik et par poser sort Lavazzo som havde mere syre end jeg fandt behageligt. En tur igennem Elettrika'en gjorde den drikkelig.

Det digitale "engangskamera"

På bloggen "The Online Photographer" kan man i øjeblikket læse et indlæg af Paul Butzi med titlen "The Selmer of Cameras". Formålet er at starte en diskussion om hvilket kamera man i dag kan kalde det nye Pentax K1000. Hele øvelsen forekommer mig formålsløs idet det særlige ved netop K1000 var at det opfyldte en fotografs basale behov over en periode på to årtier. I dag holder et digitalt kamera max. to år på markedet.
Jeg vil anslå at den almindelige forbruger kan finde tilfredsstillelse med at bruge kameraet i 4 år - måske 5 hos den som ikke stiller de store krav.
Herefter vil der være så store omkostninger forbundet med at bruge kameraet at det ikke længere kan betale sig at beholde det. Jeg tænker på at det vil begynde at være svært at finde billige batterier; den software som fulgte med i sin tid kører dårligt (eller slet ikke) på den nye computer. Dertil kommer alle de ting som er uforudsigelige; filformater, stiktyper ... som ikke længere er standard - eller kræver indkøb af specielle adaptore, software osv.

I det hele taget bør man betragte sit digitalkamera som en computer: En dyr forbrugsgenstand med kort holdbarhed.

Det nævnes ofte, at når man vælger sit første systemkamera, feks. et dSLR, så binder man sig til det system fremover. Også dét er ved at være en saga blot for flertallet af dSLR købere.
For et beløb som kun ligger en smule over prisen på et kamerahus alene, kan man i dag få et par fornuftige zoom objektiver når man køber sit kamera.
Disse objektiver er ikke lavet til at holde 20 år, men er formodenligt slidt op efter de 4-5 år hvor kamerahuset også er blevet uinteressant/forældet. Man er derefter helt fritstillet igen - og de traditionelle forstillinger om bindingen forbundet med det første valg af systemkamera er således ikke gældende for 80% af alle dagens dSLR amatørfotografer.
Konklusionen må være, at hvis man ikke har meget specifikke krav til sit kamera og objektiver, så behøver man ikke være specielt påpasselig med sit mærke valg - i hvert fald ikke af hensyn til fremtiden. Man har friheden til at gå efter det bedste tilbud her og nu. Godt jeg ikke er kameraproducent ;-)

Bialetti Moka Elettrika

Efter lidt længere ventetid end forventet, modtog jeg i sidst uge min Moka Elettrika fra Italien. Jeg har set Elettrika modellen i en dansk butik til ca. kr. 450 hvilket er ganske urimeligt for sådan en sag og jeg ærger mig over at jeg ikke købte en i Spanien da jeg så den til ca 150 kr. sidste år.
Dengang anede jeg ikke at jeg ville blive så glad for kaffe lavet på disse kander. Jeg endte med i sidste måned at bestille kanden hos LaGondola.
Pris incl. forsendelse var 49 euro incl. porto - billigere end i den danske butik, men ikke billigt. Forretningen var ikke særlig god til at kommunikere, og jeg måtte selv rykke for varen 2 gange. Anden gang jeg rykkede var forsendelsen retfærdigvis postet, men de kunne nu godt have informeret mig mere end tilfældet var.



Jeg har haft lejlighed til at bruge den et par gange - (efter den indledende proces hvor man brygger en 4-6 gange for at "lukke" aluminium overfladen).
Den evner absolut at lave kaffe jeg kan leve med når jeg rejser.

Elettrica kanden er bare en normal 2 kops Moka Express som er monteret ovenpå et 170w varmelegeme indkapslet i plastik. Det gør kanden ca. 3 cm højere end en alm. 2 kops kande.

Jeg lavede en hurtig uformel sammenligning mellem min Brikka (også 2 kops modellen) og Elettrika. Jeg brugte Irma's After Dinner hele bønner malet på min Zassenhaus kværn (Irmas mørkristede After Dinner som hele bønner i 250 gr. poser koster kun ca. 23 kr. Det er en god hverdagskaffe som ikke vælter budgettet).

For at få en sammenlignelig styrke blev jeg nødt til at fortynde Brikka kaffen med lidt varmt vand efter brygningen, da denne kandes "kaffe kammer" rummer ca. 50% mere kaffe end Elettrika'en.
Jeg er analfabet hvad angår terminologien man bruger til at beskrive kaffe, men jeg vil forsøge at beskrive min oplevelse forskellen efter bedste evne:
Elettrika: En meget behagelig afrundet smag med megen dybde.
Brikka: En mere kompleks smag med dybde og lidt mere frugtagtig syrlighed som ikke kom frem på Elettrika'en. Man kan sige at den er mere læskende end førnævnte og minder derfor mere om det jeg forbinder med ægte espresso. Ufortyndet har Brikka'ens kaffe også den tyktflydende karakter af espresso.
Hermed ikke sagt at Brikka'en "vinder" - Da Elettrika'en vil blive brugt på rejser, vil dens funktion ofte være at lave morgenkaffen - og smagen fra Elettrika'en egner sig bedre til mine smagsløg om morgenen. Hjemme vil jeg dog overvejende bruge Brikka'en.