Det digitale "engangskamera"
På bloggen "The Online Photographer" kan man i øjeblikket læse et indlæg af Paul Butzi med titlen "The Selmer of Cameras". Formålet er at starte en diskussion om hvilket kamera man i dag kan kalde det nye Pentax K1000. Hele øvelsen forekommer mig formålsløs idet det særlige ved netop K1000 var at det opfyldte en fotografs basale behov over en periode på to årtier. I dag holder et digitalt kamera max. to år på markedet.
Jeg vil anslå at den almindelige forbruger kan finde tilfredsstillelse med at bruge kameraet i 4 år - måske 5 hos den som ikke stiller de store krav.
Herefter vil der være så store omkostninger forbundet med at bruge kameraet at det ikke længere kan betale sig at beholde det. Jeg tænker på at det vil begynde at være svært at finde billige batterier; den software som fulgte med i sin tid kører dårligt (eller slet ikke) på den nye computer. Dertil kommer alle de ting som er uforudsigelige; filformater, stiktyper ... som ikke længere er standard - eller kræver indkøb af specielle adaptore, software osv.
I det hele taget bør man betragte sit digitalkamera som en computer: En dyr forbrugsgenstand med kort holdbarhed.
Det nævnes ofte, at når man vælger sit første systemkamera, feks. et dSLR, så binder man sig til det system fremover. Også dét er ved at være en saga blot for flertallet af dSLR købere.
For et beløb som kun ligger en smule over prisen på et kamerahus alene, kan man i dag få et par fornuftige zoom objektiver når man køber sit kamera.
Disse objektiver er ikke lavet til at holde 20 år, men er formodenligt slidt op efter de 4-5 år hvor kamerahuset også er blevet uinteressant/forældet. Man er derefter helt fritstillet igen - og de traditionelle forstillinger om bindingen forbundet med det første valg af systemkamera er således ikke gældende for 80% af alle dagens dSLR amatørfotografer.
Konklusionen må være, at hvis man ikke har meget specifikke krav til sit kamera og objektiver, så behøver man ikke være specielt påpasselig med sit mærke valg - i hvert fald ikke af hensyn til fremtiden. Man har friheden til at gå efter det bedste tilbud her og nu. Godt jeg ikke er kameraproducent ;-)
Jeg vil anslå at den almindelige forbruger kan finde tilfredsstillelse med at bruge kameraet i 4 år - måske 5 hos den som ikke stiller de store krav.
Herefter vil der være så store omkostninger forbundet med at bruge kameraet at det ikke længere kan betale sig at beholde det. Jeg tænker på at det vil begynde at være svært at finde billige batterier; den software som fulgte med i sin tid kører dårligt (eller slet ikke) på den nye computer. Dertil kommer alle de ting som er uforudsigelige; filformater, stiktyper ... som ikke længere er standard - eller kræver indkøb af specielle adaptore, software osv.
I det hele taget bør man betragte sit digitalkamera som en computer: En dyr forbrugsgenstand med kort holdbarhed.
Det nævnes ofte, at når man vælger sit første systemkamera, feks. et dSLR, så binder man sig til det system fremover. Også dét er ved at være en saga blot for flertallet af dSLR købere.
For et beløb som kun ligger en smule over prisen på et kamerahus alene, kan man i dag få et par fornuftige zoom objektiver når man køber sit kamera.
Disse objektiver er ikke lavet til at holde 20 år, men er formodenligt slidt op efter de 4-5 år hvor kamerahuset også er blevet uinteressant/forældet. Man er derefter helt fritstillet igen - og de traditionelle forstillinger om bindingen forbundet med det første valg af systemkamera er således ikke gældende for 80% af alle dagens dSLR amatørfotografer.
Konklusionen må være, at hvis man ikke har meget specifikke krav til sit kamera og objektiver, så behøver man ikke være specielt påpasselig med sit mærke valg - i hvert fald ikke af hensyn til fremtiden. Man har friheden til at gå efter det bedste tilbud her og nu. Godt jeg ikke er kameraproducent ;-)

0 kommentarer:
Send en kommentar
<< Startside