Kaffens "Treenighed"
Jeg har (efter at have begået masser af fejl) indset at man skal have styr på 3 områder hvis man vil lave en god kaffe:
- Bryggemetode
- Bryggeteknik
- Kaffen
Indenfor hvert af de 3 områder er der en uendelighed af variationer som har større eller mindre betydning.
Med bryggemetode mener jeg feks. kaffemaskine, espressokande osv:

Med bryggeteknik, mener jeg den teknik man bruger når man brygger sin kaffe på et af ovenstående instrumenter. På en "moka express" er det feks. meget vigtigt at man ikke lader kaffen koge. På en kaffemaskine skal gennemløbstiden være tilstrækkelig kort til at kaffens bitterhed ikke utilstigtet træder frem osv.
Til sidst gælder det kaffen. Der er naturligvis megen religion hvad angår bønner, blend og ristning- det vil jeg ikke komme ind på her.
Det er jeg gerne vil formidle vedr. kaffen, er vigtigheden af at kværne den til sit behov -efter behov.
Hvis man ikke har prøvet det, har man en oplevelse til gode. Prøv engang at købe hele bønner og få dem kværnet til din bryggemetode. Eller endnu bedre; kværn selv efter behov umiddelbart inden du brygger. Det gør en verden til forskel!
Det behøver ikke at koste en formue. Jeg vil dog anbefale du undgår de udbredte kaffe "blendere" som er i omløb. Køb istedet en gammeldags kaffekværn - feks. en Zassenhaus som kan fås for mindre end 500 kr.:
Ved selv at kværne, får du meget store muligheder for at påvirke din oplevelse.
Personligt vil jeg påstå at en kombination af en "Moka express" og en "Zassenhaus" til en samlet pris på mindre en 650 kr. giver den bedste "value for money" der kan overhovedet kan gøres indenfor kaffe.
Derfor er mine 3 gode råd:
- Find din foretrukne bryggemetode. Den bedst/billigste er efter min mening Moka Express (aluminiums kanden) eller French Press (Bodum kanden).
- Lær at brygge på den bedst mulige måde i forhold til din bryggemetode (søg på internettet)
- Køb hele (arabica) bønner, og kværn dem selv umidelbart inden du brygger.

0 kommentarer:
Send en kommentar
<< Startside